Lille effekt, stor indsats: De AI-projekter, I skal sige nej til

Når vi prioriterer AI- og automatiseringsmuligheder sammen med vores kunder, bruger vi en simpel model med fire felter. Den ene akse er effekten: hvor meget tid, kvalitet eller penge kan I hente? Den anden er indsatsen: hvor meget kræver det at bygge og få i brug?

De fleste taler om feltet øverst til venstre: stor effekt og lille indsats. Det er de hurtige gevinster, og dem skal I selvfølgelig tage. Men i denne artikel vil jeg tale om det modsatte hjørne: lille effekt og stor indsats.

Hvorfor havner så mange projekter dér?

Det burde være let at undgå projekter, der koster meget og giver lidt. Alligevel ser vi dem igen og igen. Der er typisk tre grunde:

• Teknologien er spændende. En chatbot eller en avanceret AI-model kan virke som det naturlige første skridt, selvom problemet kunne løses enklere.
• Nogen har lovet det. Et projekt er sat i gang, fordi bestyrelsen, en konkurrent eller en leverandør har talt om det, ikke fordi det løser jeres største problem.
• Indsatsen er undervurderet. Det er sjældent selve løsningen, der koster mest. Det er data, der skal ryddes op, systemer, der skal kobles sammen, og medarbejdere, der skal tage det i brug.

Sådan genkender I et projekt i det forkerte hjørne

Stil jer selv tre spørgsmål, før I sætter et AI-projekt i gang:

• Kan I sige præcis, hvor mange timer eller kroner det sparer, og hvem der får gavn af det?
• Kræver det, at jeres data først bliver ryddet op eller samlet fra mange systemer?
• Ville en enklere løsning, fx en bedre arbejdsgang eller en simpel automatisering, give det meste af gevinsten?

Hvis svaret på det første er nej, og svaret på de to andre er ja, er I sandsynligvis i hjørnet med lille effekt og stor indsats.

Et nej er også et resultat

Vi bliver nogle gange spurgt, om det ikke er mærkeligt, at et softwarehus anbefaler kunder ikke at bygge noget. Det synes vi ikke. Et projekt, der ikke bliver sat i gang, sparer jer for penge, tid og ikke mindst for medarbejdere, der mister troen på AI, fordi det første projekt ikke virkede.

Den bedste prioritering er ikke den med flest idéer. Det er den, hvor alle forstår, hvorfor man starter dér.

Når vi laver en Shadow Walk, placerer vi alle de muligheder, vi finder, i de fire felter. Så kan I se, hvad I skal starte med, hvad der kan vente, og hvad I roligt kan lade være med. Vil I høre mere, så tag fat i os.